Gå til indhold

Mød en NOVI virksomhed EMD International

.

EMD - Software til grøn energi

Vigtigt produkt var tæt på at blive skrottet

-Havde vi været en almindelig kommerciel virksomhed, så havde et af vores vigtigste produkter lige nu været skrottet for lang tid siden” siger Christian Ingerslev, Vice CEO for EMD International.
 
Vi har i mange år solgt godt af vores kerneprodukt windPRO, men vi har været utrolig heldige gennem hele virksomhedens levetid at have en flok medarbejdere og en bestyrelse, der var villige til at investere i ny teknologi og software, der knapt var brug for endnu. Men som man troede på var det rigtige.
 
Og det udviklede produkt, energyPRO er pludselig blevet meget mere relevant for vores virksomhed pga. det øgede fokus på Power-to-X og Decarbonisering, hvor softwaren er oplagt at anvende.
 
        
Foto: Vice CEO Christian Ingerslev på EMDs nye kontor i NOVIs kontorfællesskab.

Se alle NOVIs virksomheder
.
”Power-to-x gjorde vores produkt super-relevant”

-Vi er nogle af dem, der voksede rigtig meget under Corona-pandemien, og fik øjnene op for, hvordan folk hungrede efter webinarer og online kurser, der hurtigt og præcist oplærer dem i virksomhedens forskellige softwares og tekniske temaer fx Power-to-x. -Og webinarerne og kurserne er hele tiden fuldt bookede _ det er lidt eksploderet for os, siger Christian Ingerslev.
 
Handel med energi booster nyt produkt
Vores grundprodukt gennem mange år har været windPRO, men med udviklingen inden for sektoren har energyPRO også et stort udviklingspotentiale i øjeblikket, og vi føler os meget privilegerede, over at vi  for en del år siden startede udviklingen af dette software. 

 

.
”Vi er næsten bange for at markedsføre det”

EnergyTRADE er et andet produkt, der kan se ind i energimarkedet. Produktet er også udviklet, før der kom stort fokus på energimarkedet, men det er nu blevet ekstremt vigtigt at kunne styre sin energiproduktion og få de rigtige priser for energien.
 
-Det er et produkt vi har kæmpe efterspørgsel på i øjeblikket, og vi tør næsten ikke markedsføre det, for vi er bange for at drukne i efterspørgslen, men det er jo et luksusproblem, fortsætter Christian Ingerslev. -Vi ansætter hele tiden nye folk og vi er i en ny æra, hvor alle vores produkter kommer til at overlappe hinanden og blive integreret.
 
Vores produkter bruges af f.eks. Eurowind og derigennem alle de der arbejder med termiske systemer, fx Centrica, Danske Commodities og Energi Danmark osv.   
 

.
Kunder er førende på verdensmarkedet

-Vi har oplevet at en af verdens største energikoncerner med flere end 500 energianlæg globalt har downloadet vores software, så vi er meget spændte på, hvad det vil indebære for os.
Lige nu er rekruttering af medarbejdere og fastholdelse ekstremt vigtigt for vores forretning, så vi kan servicere både nuværende og nye kunder.
 
EMD er gået fra 28 ansatte i 2019 til 40 i 2023. De er lige flyttet i en helt ny stor fløj i NOVI, hvor virksomheden har boet i 35 år i NOVI samtidig med at flere medarbejdere har haft 35 års jubilæum.
EMDFonden er aktiv i virksomhedsinvesteringer i grønne profiler som de kalder ”grønne hjerner”. 
 
FAKTA om EMD International 

• Softwarevirksomhed, Fondsejet
• Grøn energiplanlægning og -optimering til hele verden 
• Beregning på f.eks. nye vindmølleparker, solcelleanlæg
  osv. Power-to-X, energipriser
• Økonomioptimering på fungerende anlæg
• EMDFonden støtter ”grønne hjerner”

Se alle NOVIs virksomheder
.