NOVI BYGGER NOVI MEDI PARK
I 2026 forventes den første af fire etaper af NOVI MEDI PARK at stå færdig, og dermed tager Nordjylland et stort skridt mod at blive et centralt knudepunkt inden for sundhedsinnovation.
Dette nyskabende område, en naturlig nabo til Aalborgs Nye Universitetshospital, vil omkranse den historiske og fredede bygning, Postgården, der vil ligge som en oase med de historiske gamle træer omkring sig.
Life Science repræsenterer videnskaben om livet og studiet af alt levende omkring os. NOVI MEDI PARK sigter mod at være en støttepille for industrien inden for sundhedssektoren og bygger videre på den nuværende succes hos NOVI Science Park, der allerede huser over 280 vidensvirksomheder.
Fra små startups med to-tre medarbejdere til etablerede virksomheder og udviklingsafdelinger med mere end 150 medarbejdere, skaber NOVI Science Park allerede et dynamisk økosystem for innovation og vækst.
Den voksende efterspørgsel efter plads i det kommende kontorbyggeri afspejler det nordjyske erhvervslivs entusiasme. En betydelig del af NOVI MEDI PARK er allerede forhåndsudlejet til flere virksomheder, der ønsker at være en del af dette banebrydende initiativ.