Nyhed

5 skarpe til Mads Duedahl:
Derfor er NOVI MEDI PARK vigtig for fremtidens sundhed

mads

Hvordan skaber vi rammerne for fremtidens sundheds-løsninger og hvad betyder det for vækst, arbejdspladser og talenttiltrækning i Nordjylland?

Med etableringen af NOVI MEDI PARK og udviklingen af Life Science City tager Aalborg et vigtigt skridt mod at samle forskning, klinik og erhverv i et stærkt økosystem for sundhedsinnovation.

Vi har stillet Regionsrådsformand for Region Nordjylland, Mads Duedahl, fem spørgsmål om betydningen af satsningen – fra erhvervsudvikling og international konkurrence til talentfastholdelse og fremtidens arbejdspladser.

Læs med og få hans perspektiv på, hvordan NOVI MEDI PARK kan være med til at forme fremtidens sundhed i Aalborg, Nordjylland og Danmark.

1. Hvad betyder det for dig, at vi etablerer NOVI MEDI PARK i Aalborg?

Jeg håber på, at mange forskellige virksomheder vil slå sig ned. De kan få adgang til at afprøve pilotprojekter på vores sygehus og kan komme til at fungere som en erhvervsklynge. Vi ved, at det skaber mere innovation og har afsmittende effekt på at skabe arbejdspladser og vækst. Det kan også være med til at understøtte vores vision om at være frontløber inden for kunstig intelligens.

2. Hvilken betydning har det for Aalborg, at vi nu får etableret Life Science City som et samlet fyrtårn for sundhedsinnovation?

Vi skal vise omverden, at her i Nordjylland arbejder vi på forkanten af løsninger til fremtidens sundhedsvæsen. Danmark fylder ikke meget i den store sammenhæng, men sammen med de øvrige centre i landet, kan vi fremstå, som en meget attraktiv partner for store europæiske satsninger og globale virksomheder.

3. Hvad forventer du, at etableringen af NOVI MEDI PARK og Life Science City vil betyde i forhold til at tiltrække og fastholde talenter og skabe nye arbejdspladser i Aalborg og Nordjylland?

Vi skal arbejde for at skabe synergi mellem de sundhedsteknologiske virksomheder og et stærkt arbejdsmarked omkring sundhed, hvilket kan skabe muligheder for vækst og udvikling, samt tiltrækning af flere arbejdspladser og bosætning i nærområdet. Det gælder specielt international arbejdskraft, og vi skal få området til at hænge sammen med nabo-miljøer, f.eks. Sdr. Tranders og Tårnhøjområdet.

4. Er der særlige typer af virksomheder, du håber, vil finde vej til NOVI MEDI PARK og det samlede life science-miljø?

Vi er både interesserede i store virksomheder, som vil være med til strategiske partnerskaber og små innovative iværksættere, som kan få glæde af vores stærke forskningskompetencer og få nem adgang til at udvikle sammen med nordjyderne og sundhedspersonalet. Vi har allerede en styrke inden for digitale teknologier, som det vil være naturligt at bygge videre på.

5. Når vi kigger 5-10 år frem, hvilken rolle håber du så, at NOVI MEDI PARK og Life Science City spiller i udviklingen af Aalborg som videns- og erhvervsby?

Vi håber, at MEDI PARK og Life Science City har bidraget til at tiltrække både virksomheder, forskere og medarbejdere. Området skal emme af virkelyst, i et byrum, hvor folk kan mødes uformelt og skabe kontakt på tværs af erhvervsliv, klinikken og almindelige borgere.

Fakta om Novi MEDI PARK

Fællesskab frem for isolation

Moderne arbejdspladser handler om at skabe miljøer, hvor tværfagligt samarbejde kan blomstre naturligt.

Fleksibilitet i centrum

Fra startups til etablerede virksomheder – lokaler der kan vokse med din forretning uden kompromiser.

Bæredygtighed som fundament

DGNB Guld-certificering og innovative grønne løsninger sikrer et ansvarligt miljø for fremtiden.

Tværfaglig innovation

Biotech, AI, design og cleantech under samme tag skaber unikke muligheder for krydsbestøvning af idéer.

Book en
fremvisning

Udfyld formularen, så kontakter NOVIs udlejningsteam dig for en uforpligtende snak, fremvisning af lokale og pris.