Søg NOVI NewTech legatet

NOVINewTech legatet uddeles igen i år, og der er nu åbent for indlevering af ansøgninger. Legatet uddeles til studerende ved Aalborg Universitet der præsenterer den bedste forretningsidé.

Læs mere om legatet, betingelser mm. 

NOVINewTech legatet er et iværksætterlegat på 250.000 kr., et kontorlokale på NOVI til halv pris i et år samt regnskabsassistance og juridisk bistand fra NOVI svarende til 50 timer. Legatet har en samlet værdi på 300.000 kroner.

 

Legatet omfatter samtlige studieretninger på Aalborg Universitet, og forud for uddelingen af legatet vurderer en dommerkomité bestående af Henrik Lundum, administrerende direktør i NOVI, Dorte Stigaard, Innovationsdirektør, AAU samt erhvervsmanden Mads Peter Veiby de indkomne ansøgninger.

 

Kandidater til legatet kan ansøge om legatet ved at beskrive forretningsidéen, udviklingspotentialet og en konkret forretningsplan, og det hele skal være så velfunderet, at ansøgeren enten har eller vil oprette et selskab med henblik på at stifte virksomhed. Et krav er, at virksomheden indledningsvist skal have til huse NOVI i Aalborg, og at ansøgeren naturligvis er parat til et liv som selvstændig med de risici, det nu engang indebærer.

Dommerkomitéen lægger stor vægt på, at idéerne løser et problem, og at den nye virksomhed fører til flere arbejdspladser i Nordjylland. Alle studier viser, at succesraten er størst for nystartede virksomheder med mere end én ejer, og derfor opfordrer vi de studerende til at gå sammen i små grupper. Med legatet håber vi, at vi kan stimulere iværksætterlysten i Nordjylland endnu mere, så de studerendes mange gode idéer får de bedst tænkelige forudsætninger for at blive ført ud i livet, -siger Henrik Lundum, adm. direktør i NOVI.

 

Tilbage til oversigten

Kontakt os på tlf. 96 35 45 00
eller find os her:

HOVEDKONTOR
Vis på kort

Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg

Fører  også til
Niels Jernes Vej
12 og 14

NOVI 6
Vis på kort

Alfred Nobels Vej 21
9220 Aalborg

NOVI 8
Vis på kort

Alfred Nobels Vej 27
9220 Aalborg

Tilmeld dig NOVIs
nyhedsbrev:

Og følg os online: