Danish Life Science Cluster er en dansk national klynge, der bygger bro, driver innovation og skaber netværk mellem virksomheder, videnmiljøer og organisationer inden for life science og velfærdsteknologi
Vi arbejder for at omsætte den unikke danske forskning og viden inden for life science og velfærdsteknologi til nye og bedre kommercielle løsninger til gavn for virksomheder, sundhedsvæsen, kommuner og borgere i hele Danmark.
Med dygtige virksomheder, et stærkt sundhedsvæsen og internationalt førende forskningsmiljøer er life science og velfærdsteknologi en af Danmarks mest markante styrkepositioner. Sektoren leverer et stort økonomisk og jobmæssigt fodaftryk til dansk økonomi.
En væsentlig faktor for succesen er de tætte offentlig-private innovationssamarbejder mellem virksomheder, kommuner, regioner og stat. Via videndeling og samarbejde omsættes den nyeste forskning og sundhedssektorens behov til nye konkurrencedygtige løsninger, der skaber mest mulig værdi for både virksomheder, sundhedsvæsen, kommuner og patienter.
Danish Life Science Cluster bygger bro på tværs af Danmark, på tværs af sektorer og i samarbejde med virksomheder, videninstitutioner, sundhedsvæsen og kommuner.
Ambitionen er høj. Den danske nationale klynge skal kunne konkurrere med de bedste klynger i verden inden for life science og velfærdsteknologi i udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger.