Mødelokaler og møderute

Møderum i NOVI

NOVI råder over en del mødelokaler. Placeringen af disse kan ses under emnet "Oversigtskort". Alle mødelokaler er udstyret med Full HD projektorer. Der er følgende tilslutningsmuligheder i lokalerne: HDMI, Displayport og Mini-displayport. Hvis der er brug for tilslutning vha. den gamle standard” VGA” kan der lånes adapter i receptionen.

Konferenceudstyr

NOVI har et konferencekamera ”Logitech Connect” til at håndtere video- og konferencekald via. Skype, Lync etc. Enheden kan reserveres via receptionen hl@novi.dk . Kort introduktion til Logitech Connect: https://www.youtube.com/watch?v=BUAokjT7xTI

Booking af mødelokaler

Gå ind på NOVIs bookingsystem. Her booker du mødelokale og forplejning

Er du ikke oprettet som bruger, kontakt da receptionen, Niels Jernes Vej 10. hl@novi.dk 

Vejledning i brug af mødelokalebookingen
Brugerguide (pdf)

 

Gå-møderute fra NOVI - en del af en aktiv mødekultur.

I FORM Møderute - 1,38 km (ca. 20 min)

Har du spørgsmål, så kontakt receptionen på hl@novi.dk eller tlf. 9635 4500.

Reparation & service

Serviceafdelingen i NOVI tager sig af alt fra småreparationer til sprungne pærer og temperaturregulering - alt hvad der skal til, for at dit lejemål fungerer i hverdagen.

Ved henvendelse til serviceafdelingen om fejl, mangler osv. i hverdagen: Brug vores besked- og opgavesystem på service@novi.dk

Hjælp til serviceopgaver

Vi tilbyder vores hjælp på timebasis til eksempelvis opsætning af billeder, flytning af inventar, opsætning af lamper osv. Send os en mail på service@novi.dk

 

Post modtagelse og afsendelse

Som lejer hos NOVI får du din egen postkasse beliggende i receptionen, Niels Jernes Vej 10, hvor posten bliver sorteret og delt ud hver morgen.

Får du pakker vil du blive kontaktet direkte af receptionen og pakkerne kan afhentes her.

Postafsendelse

Når du skal sende brevpost skal du bruge en frankeringskode til frankeringsmaskinen. Denne kode får du ved henvendelse til receptionen, Niels Jernes Vej 10. Du kan naturligvis også selv frankere dine breve med egne frimærker og lægge dem til afsendelse i postrummet. Fakturering for dit portoforbrug sker kvartalvis.

Ved afsendelse af pakker/kurerpost skal du selv lave en pakkeaftale med en leverandør af denne ydelse.

Vælger du Pacsoft (Postdanmark) kan du lægge dine pakker til afsendelse i portrummet.

Postdanmark afhenter post man-tor kl. 15.30 og fredag kl 15.00

Geodis afhenter pakker hver dag kl 15.00

Kantinen / EK Caféen

Kantinernes åbningstider er

NOVI 1: hverdage 11.30-13.30

NOVI 6: hverdage 11.30-13.00

NOVI 8: hverdage 11.30-13.00

Kortordning

Kantinen tilbyder en madordning, så du/firmaet betaler via stregkode. Henvend dig i kantinen eller på tlf. 9635 4523 for at få oprettet ordningen.

Har du ikke madordning, er det vigtigt at medbringe dit NOVI-adgangskort, der giver rabat så du opnår medarbejderpriser. (se eksempler nedenfor).

Der betales med kontanter/kort hver dag for det, der spises.

Priseksempler:

Menu

1 stk. lunt eller 1 skål suppe samt 1 lille skål salat, 2 skiver rugbrød, 1 skive franskbrød, 2 slags/skiver pålæg, 1 stk ost - 40,- kr.

Andre retter

1 stk sandwich: 29,- kr.

1 stor skål salat med 1 skive brød: 29,- kr.

1 lille skål salat samt 1 hel rugbrød m. 2 skiver pålæg: 29,- kr.

Der er selvafrydning i kantinerne.  Afrydningslokalet er lige bag kassen.

​Hjælp kantinen og sæt din stol op efter brug.

Alle NOVIs kantiner drives af EK Caféen, som også leverer forplejning til NOVIs mødelokaler.

Oversigtskort

Bygningsoversigt

Mødeforplejning

NOVIs kantine tilbyder mødeforplejning til alle NOVIs mødelokaler eller til afhentning i kantinen.

Du bestiller forplejning i forbindelse med booking af dit mødelokale. Link til booking her

Brugerguide til booking / forplejning (pdf)

Rengøring

Huslejen inkluderer daglig rengøring, som består af følgende:

Rengøring på kontorerne

Hverdage (5 gange om ugen):

Tømning af papirkurv

Synligt snavs fjernes fra gulve

 

1 gang om ugen:

Aftørring af skriveborde og andet inventar indtil 180 cm.

Afstøvning/aftørring af vindueskarme, lamper og pletter på vægge.

Pletfjerning på glasdøre og glaspartier.

Gulve vaskes eller støvsuges grundigt (alt efter gulvbelægning).

(Dagen for grundig rengøring er markeret i falsen på døren til kontoret).

 

Ca. 1 gang pr. måned:

Lysarmaturer aftørres

Persienner aftørres

Skabe og karme over nåhøjde

 

Vinduespolering

Udvendig vinduespolering udføres 3 gange årligt.

Indvendig vinduespolering udføres 2 gange årligt.

Motionscenter

NOVIs motionsrum har løbebånd, cykler, håndvægte, måtter og forskellige træningsmaskiner.

Alle med arbejdsplads i NOVIs bygninger kan tegne motionsabonnement og benytte motionsrummet.

For at tegne/forny abonnement skal du udfylde tilmeldingsformularen og aflevere den i receptionen sammen med betaling. Du vil derefter have adgang til motionscentret med dit adgangskort. Har du ikke adgangskort, vil du få et nyt kort til brug i motionscentret.

Priser og betingelser finder du i tilmeldingsformularen.

Rygepolitik

Det er ikke tilladt at ryge i NOVIs bygninger, hverken på fællesarealer eller i lejemål. Forbudet gælder også e-cigaretter

Der findes et rygeområde i gavlen af NOVI 1A og ligeledes i Novi 6 under A-B svævet (ved nedkørslen til parkeringskælder) og i NOVI 8 ved cykelparkeringen.

Elforbrug - hjælp med at spare

NOVI har et højt elforbrug, som vi meget gerne vil nedbringe. Du kan gøre en indsats ved at:

• Slukke PC’er og skærm, når kontoret forlades - også når kontoret forlades for korte møder.

• Slukke lamper og loftslys, når kontoret forlades - også når kontoret forlades for korte møder.

• Slukke printere og kopimaskiner uden for arbejdstiden.

• Lukke låget på kopimaskiner.

• Slukke lyset, når der er tilstrækkeligt sollys.

• Bruge lavenergipærer.

• Udnytte standbyfunktioner og sluk maskiner uden for arbejdstiden.

• Vælge lavenergikontormaskiner når du køber nyt.

Print og kopi

Du kan få adgang til NOVIs fælles printere/scannere/kopimaskiner ved at kontakte driftsafdelingen på service@novi.dk så er vi behjælpelige med at få oprettet jer og installere en printerdriver.

Priserne er:

Sort/hvid:
A4 print pr. side 0,35 kr.
A3 print pr.side 0,70 kr.

Farve:
A4 print pr. side 1,50 kr.
A3 print pr.side 3,00 kr.

Alle priser tillægges moms

Konference/video-kald

Til brug i mødelokaler kan du låne et konferencekamera ”Logitech  Connect” til at håndtere video- og konferencekald via. Skype, Lync etc.

Enheden kan lånes i driftsafdelingen og kan bruges af alle NOVIs beboere.

Kort introduktion: https://www.youtube.com/watch?v=BUAokjT7xTI

Kontakt os på tlf. 96 35 45 00
eller find os her:

HOVEDKONTOR
Vis på kort

Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg

Fører  også til
Niels Jernes Vej
12 og 14

NOVI 6
Vis på kort

Alfred Nobels Vej 21
9220 Aalborg

NOVI 8
Vis på kort

Alfred Nobels Vej 27
9220 Aalborg

Tilmeld dig NOVIs
nyhedsbrev:

Og følg os online: