Foto: Notora – Thomas Blak, Kjeld Hansen og Michael Lauridsen.

Notora – Fra 2-22 mand på 4 år uden sælgere og reklamer

De startede op på et lille 2 mandskontor her i NOVI for 4 år siden – I dag er de 22. De har afdelinger i Århus og København og bruger ikke traditionel markedsføring eller opsøgende salg.

Kunderne kommer faktisk næsten af sig selv – de gode kunderelationer og mund til mund anbefalinger, får kunder til at henvende sig til Notora”, siger Kjeld Hansen, som sammen med Michael Lauridsen og Thomas Blak startede firmaet op for 4 år siden.  ”Vores styrke ligger i, at vi er specialiserede på at levere ERP løsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV. Vi forsøger ikke at dække kunderne 360 grader, men gør kun det vi er bedst til.” På denne måde driver vi en forretning inden for en niche. Modsat vores konkurrenter, har vi mange samarbejdspartnere, der gerne henviser kunder til os, da de ved vi leverer de bedste løsninger og god service. Derudover er vi ikke en konkurrent til dem.

Notora har brugt det seneste år på at optimere organisationen, og geare den til yderligere vækst. Ud over afdelingerne i Århus og København, vil man ikke afvise oprettelse af nye kontorer. ”Men det kommer helt an på, om den/de rette medarbejdere dukker op, for dygtige og glade medarbejdere udgør kernen i vores virksomhed”. Notora ligger stor vægt på medarbejdertilfredshed. ”Det er af stor værdi for os, at give medarbejderne stor frihed til at lave de opgaver de har lyst til. Herved opnås stor tilfredsstillelse i jobbet og bidrager til at øge kundetilfredsheden. Det glade medarbejder-/kundehjul skal accelerere.

Der er på mange måder noget rigtig Nordjysk over Notoras ledelse, i ordets bedste forstand. Begge ben solidt plantet på jorden og de praler ikke af deres flotte resultater, men har fokus på deres passion: at lave solide velfungerende ERP (NAV) løsninger til kunderne. ”Notora er et firma med en sund økonomi, og har aldrig haft gæld eller optaget lån, og det har vi det rigtig godt med”, siger Michael Lauridsen. Vi er 100% forankret i danske værdier og føler derfor behov og pligt til at støtte danske initiativer. Modsat flere andre konkurrenter, outsourcer vi ikke opgaver til udviklere i andre lande, men holder fast i den tætte kontakt mellem den udførende og kunden.

Notora er opsat på at blive boende i NOVI. De har tidligere overvejet, at bygge eget domicil, men droppede planerne igen. ”Vi er hverken gode til at slå græs eller ringe efter en vinduespudser, så det giver rigtig god mening for os at bo her i NOVI, hvor alting er taget hånd om. Så kan vi fokusere på at drive vores virksomhed og servicere kunderne.” slutter Michael Lauridsen og Kjeld Hansen.

Foto: Notora. Slank–Rå–Attraktiv – Dette er ordene, der beskriver de værdi forøgelser og optimeringer som Notora gerne vil hjælpe kunderne med at opnå.

 

 

 

 

Tilbage til oversigten

Kontakt os på tlf. 96 35 45 00
eller find os her:

HOVEDKONTOR
Vis på kort

Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg

Fører  også til
Niels Jernes Vej
12 og 14

NOVI 6
Vis på kort

Alfred Nobels Vej 21
9220 Aalborg

NOVI 8
Vis på kort

Alfred Nobels Vej 27
9220 Aalborg

Tilmeld dig NOVIs
nyhedsbrev:

Og følg os online: