Fhv. forsvarsminister imponeret af RESEIWE’s kommunikationsløsninger

Fhv. forsvarsminister - den nuværende gruppeformand for Venstres Folketingsgruppe - Søren Gade, samt Venstres borgmesterkandidat i Aalborg, Tina French, besøgte mandag den 3. april Reseiwe A/S på NOVI og fik her en grundig opdatering på teknologivirksomhedens forskellige spændende projekter. Bl.a. oplevede de i både teori og praksis små præsentationer af avancerede kommunikationsløsninger til f.eks. livsvigtige radioforbindelser, indendørs droneflyvning til industribrug - og hørte desuden også om et spændende samarbejde med en international storleverandør til forsvarsindustrien, der netop er godkendt af Erhvervsministeriet.

De to politikere fik svar på mange interesserede spørgsmål, og der blev desuden udvekslet gode ideer til, hvem der yderligere kan åbne døre til eksempelvis den amerikanske forsvarsindustri, som Reseiwe bl.a. satser på og allerede er godt på vej ind i.

”Det har været meget imponerende at opleve, hvor meget yderligere nytte og værdi de dygtige ingeniører og teknikere på Reseiwe har tillagt kendt højteknologi på baggrund af deres patenterede teknikker og nytænkende måde at sammenkoble kendte teknologier som GPS og langtrækkende Wifi. Her er tydelige eksempler på vellykket innovation,” sagde Søren Gade bagefter.

”Flot at se, hvor konkret revolutionerende forskningsarbejde fra Aalborg Universitet kan indarbejdes i visionære løsninger til kommercielt brug,” tilføjede Tina French.

Hos Reseiwe var såvel medarbejderne og de to stiftere, direktør Niels-Christian Gjerrild og den prisbelønnede professor Petar Popovski glade for besøget og interessen.

”For en iværksættervirksomhed som Reseiwe A/S er det vigtigt at vise, hvordan vi kan gøre en markant forskel og samtidig skabe forbindelser til indflydelsesrige personer med store erhvervsorienterede netværk. Vi fornemmer, at de to politikere fik sig en god oplevelse og håber, at den oplevelse senere en gang vil vise sig til gavn for os.” siger Niels-Christian Gjerrild.

For yderligere oplysning og evt. kommentarer, kontakt Niels-Christian Gjerrild, direktør RESEIWE  A/S tlf.: 4034 9879 email ncg@reseiwe.com og læs mere på www.reseiwe.com

 

 

 

Tilbage til oversigten

Kontakt os på tlf. 96 35 45 00
eller find os her:

HOVEDKONTOR
Vis på kort

Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg

Fører  også til
Niels Jernes Vej
12 og 14

NOVI 6
Vis på kort

Alfred Nobels Vej 21
9220 Aalborg

NOVI 8
Vis på kort

Alfred Nobels Vej 27
9220 Aalborg

Tilmeld dig NOVIs
nyhedsbrev:

Og følg os online: