Svend Brinkmann gæstede NOVI

Han er skarp - super skarp - han har humor og selvironi, og så har han et håb om at vi både som samfund og individer vil gøre op med noget-for-noget kulturen, gøre gode gerninger uden at forvente noget til gengæld, og så foreslår han, at vi skal gå glip af flere ting i vores hverdag. Supergodt foredrag med Svend Brinkmann anmeldes her af Steen Palle, Borean Innovation...

Vi havde besøg af Svend Brinkmann mandag eftermiddag. Professor i almen psykologi ved AAU og med fine forskningsreferencer, men det de fleste vil kende ham for, er hans populære bøger Stå fast, Ståsteder og senest Gå Glip.

Hans form var et causeri -enkelt og ligefremt som øjeblikkeligt gav ham kontakt med alle i det fyldte auditorium. Han refererede flittigt til Løgstrup, Kirkegaard, Kant, de gamle grækere samt en hel del enkle historiske eksempler, men på en måde så vi forstår og føler, hvordan de og deres udsagn underbygger Svends pointer og budskab: Alle mennesker eller menneskeliv har en værdighed (et liv som har værdi). At vi skal være opmærksomme på ikke at instrumentalisere vores handlinger (gøre dem til et redskab) for at nå et mål, men vi skal vælge at gøre dem fordi de har værdi i sig selv. Og Svend gør det nærværende med enkle eksempler. Når vi taler med vores børn når de kommer hjem fra skolen, skal det ikke være fordi undersøgelser viser at det styrker deres indlæring, men fordi at det har værdi for os i sig selv.

Der var meget at tage til sig fra Svend, som forhåbentligt vil give anledning til eftertanke hos mange, og som potentielt vil kunne ændre vores adfærd.

Steen Palle

 

Tilbage til oversigten

Kontakt os på tlf. 96 35 45 00
eller find os her:

HOVEDKONTOR
Vis på kort

Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg

Fører  også til
Niels Jernes Vej
12 og 14

NOVI 6
Vis på kort

Alfred Nobels Vej 21
9220 Aalborg

NOVI 8
Vis på kort

Alfred Nobels Vej 27
9220 Aalborg

Tilmeld dig NOVIs
nyhedsbrev:

Og følg os online: